Udtalelser fra Pårørende

“Det er svært at give slip på et barn, måske især et, der behøver ekstra hjælp, for at kunne tackle sit liv. Også selvom barnet er blevet voksent. Heri min søns nye hjem, oplevede jeg så meget kærlighed fra første dag, at jeg som forælder, tør give slip. 
 
Her på Sommerfuglen er knus og kram i lange baner - positive ord - viden - åbenhed - tid - alt er som udgangspunkt muligt. Det her er kærlighed i handling.
Min søn kan nu få det gode liv, som han fortjener."

Brev fra en mor

“Da vores søn flyttede til sommerfuglen, kunne han slet ikke rumme at skulle tage til aktiviteter. I dag er han af sted 3 gange om ugen, fordi personalet opmuntrer og støtter ham, når han har behov for det.

Vores søn har fået redskaber til at arbejde med sine psykiske lidelser, og har fået det meget bedre på det område. Personalet er der og støtter op hele tiden.

Sommerfuglen har på deres professionelle måde at arbejde på og omsorgsfulde måde at være på formået at skabe et hjem for vores søn, og give him en tryg base. Her har han trygge rammer til at kunne arbejde med sine psykiske problemer.

Vores søn giver udtryk for:

  • At personalet kan lide ham

  • At de støtter op og hjælper ham med hans problemer i hverdagen

  • At han har tillid til personalet

  • At han kan arbejde med sine problemer, fordi han bliver mødt med anerkendelse og varme

  • At de naturligt giver et kram, hvis man ønsker det og at det betyder rigtig meget for ham.

Vi kan ikke rose personalet nok.”

Mail fra forældrepar