Velkommen til Sommerfuglen!

Vi er et bosted for 16 voksne med nedsat psykisk funktionsevne, som ligger i Årslev på Fyn. Årslev ligger ca. 15 min fra Odense centrum. Vi henvender os generelt til voksne over 18 år, der som oftest har en psykiatrisk overbygning, der er diagnosticeret og medicineret. Vi har eksisteret siden 2004, og arbejder lige nu sammen med ti visiterende kommuner i Danmark. Vi arbejder også tæt sammen med hensyntagende arbejdspladser og skoletilbud på hele Fyn.

Sommerfuglen er oprettet som en almennyttig fond. Vi er oprettet efter lov om social service - § 107 og § 108- og tilbyder både midlertidigt og permanent ophold til vore borgere.

På Sommerfuglen gør vi os stor umage for at leve op til det værdigrundlag, vi har. Det er vores hjertesag at arbejde med udviklingshæmmede mennesker! Vores primære fokus i hverdagen bygger på følgende tre elementer: praktisk botræning, omsorg og kærlighed og neuropædagogik (se mere omfattende beskrivelse af disse tre elementer her på hjemmesiden).

For at skabe tryghed i det sociale arbejde har vi udviklet et koncept som vi kalder ”Åben Pædagogik”. Åben Pædagogik betyder i al sin korthed, at alle husets venner, pårørende eller eksterne samarbejdspartnere kan komme forbi, lige så tit de vil. De behøver ikke ringe først, men kan altid kigge forbi og se vores hverdag. De må også gerne komme og spise med.

Her på hjemmesiden kan du finde mere ud af hvem vi er og hvad vi tilbyder. Hvis du kunne tænke dig at se eller bo på Sommerfuglen er du også altid velkommen til at komme forbi. Det bedste er altid at møde os og se stedet! 

Vi ønsker dig en rigtig god dag!

Kærlig Hilsen

Os på Sommerfuglen